Horne land

Foruden debutbogen Vejlederne, (1997), har Claus Beck- Nielsen også lavet radio- og scenedramatik og denne baggrund spores tydeligt i hans første roman, som har form af en række intense indre monologer. Lokaliteten som titlen refererer til er et lille udkantssamfund, et afsides husmandssted og de mennesker hvis historie er bundet til stedet: en gammel kvinde, hendes mand, sønnen, datteren og barnebarnet. I brudstykker og glimt, bundet til den enkelte persons subjektive synsvinkel, træder en familie og et lille samfund frem, hvor man nok er tæt på hinanden, men alligevel isoleret i sit eget indre univers af ubodelig eksistentiel ensomhed og bundet af indestængte og uforløste følelser. Med stor og ubønhørlig præcision trænger romanens tætte, intense prosa ned under overfladen for at blotlægge smertepunkterne og "den på forhånd tabte kamp for at holde mørket ude". Der er noget næsten misantropisk i CBN's menneskesyn, hvor alt er underlagt faldets og forgængelighedens lov. "Tiden tynger i materien" hedder det et sted, men som i al god kunst kan selv en sådan barsk og illusionsløs indsigt have en rensende og forløsende kraft i sig når den som her har fundet en adækvat kunstnerisk form. CBN's prosa har en intensitet og kompromisløshed som er overbevisende personlig og original, og forventningerne som debutbogen gav anledning til bliver til fulde indfriet i denne lille roman.

Læs hele vurderingen