Bøger / faglitteratur til børn

Honningbien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Erik Damskier

2007

Denne bog er organiseret i de sædvanlige afsnit med et emne pr. opslag. Hvert opslag har to artikler, en generel, der fylder ca. 3/4 og en lidt mere speciel, der fylder 1/4 af de 2 sider. Fx bliver artiklen "En bi på nært hold" ledsaget af en spalte om insekters antal ben. De forskellige afsnit kommer godt rundt om alle aspekter. Vi får oplysninger bl.a. om biernes samfundsopbygning, om selve biboet, om føden, om honningbiers kommunikation og om andre insekter, der ligner bier. Bogen er sat med en ret stor sans serif skrift, og den er grafisk let overskuelig, selv om nogle sider er trykt på billedbaggrund. Illustrationerne er først og fremmest skarpe og velvalgte fotografier, som er godt beskåret og instruktive. Dertil nogle få tegninger. Bogen har indholdsfortegnelse, register og 2 korte leksikonafsnit, men ingen mediehenvisninger. På grund af de gode fotografier og den korte tekst, kan bogen bruges som billedbog fra 4-5 år, men den rummer også oplysninger nok til at gøre fyldest som bog til selvstudium fra 9-10 år. Teksten er dog ikke decideret letlæst. Bogen føjer ikke noget nyt til det man kan læse i ældre bøger, men det er noget siden, der er kommet en bog om honningbien. I 1999 kom Bier af Karen Hartley og Chris Macro i serien Lette Flachsbøger. Den er lidt mindre i omfang. I 2004 kom der en dvd-film Biernes by om årets gang for en biavler og hans bier.



Informationer og udgaver