Bøger / faglitteratur til børn

Honda motorcykler : en fantastisk historie


Beskrivelse


Honda motorcyklernes historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2002

af

af

Keld Lau Larsen

d. 5. feb. 2002

Bogen henvender sig fortrinsvis til den specielt interesserede som ved hvad en overliggende knastaksel og motormomentet er. For dem er der til gengæld meget at hente. Den kendte motorjournalist fortæller meget engageret, men også indforstået om de mange spændende modeller. Sproget er ikke svært, men de mange fagudtryk forklares ikke. Hondafabrikken har været stærkt ekspanderende fra starten i 1948 til i dag, og der kører millioner af maskiner over hele kloden. Motorcykelmærket har også fået stor udbredelse i Danmark. De mange modeller er systematisk beskrevet med vægt på tekniske data. Bogen er gennemillustreret med gode sort/hvide og farvefotos. Den ligner meget forfatterens: BMW motorcykler, 2001og Indian motorcykler, 1999. Stoffet er hovedsagelig fremstillet i kronologisk orden og kan virke lidt opremsende. Fabrikkens mange specialmaskiner til baneløb var ofte avancerede frontløbere for de efterfølgende civile modeller. Den tekniske udvikling af disse er også gennemgået. Der er et specielt afsnit om Honda motorcykler i Danmark. Det er den første bog på dansk specielt om motorcykelmærket. Forfatteren har dog i kort form beskrevet det i Klassiske motorcykler bind 9, 1998.