Bøger / skønlitteratur / roman

Hold om mig


Beskrivelse


Calla holder sin tragiske barndom skjult, men da hendes mor stjæler hendes collegepenge, må hun tage tilbage til barndomsbyen og moderens værtshus for at skaffe pengene tilbage. Men Callas mor er forsvundet og bag bardisken står den sexede Jackson.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 1. okt. 2018

Calla på 21 har haft en hård opvækst, som hun holder skjult for sine pæne collegevenner. Men nu har hun intet andet valgt end at konfrontere sin mor. Barsk young adult roman med masser af romantik. For især unge kvinder.

Calla har ikke haft en normal barndom og der er mange ting, hun aldrig har prøvet. Fx at blive kysset eller spise vafler til morgenmad. Hun er sikker på, at hendes veninder Tessa og Avery ikke vil kunne sætte sig ind i hendes problemer. Derfor gør hun alt, hvad hun kan for at skjule dem. Callas mor er en fordrukken stofmisbruger, som hun ikke længere har kontakt med. Men da Calla opdager, at hendes bankkonto er lænset for penge, bliver hun nødt til at tage tilbage til barndomsbyen og moderens værtshus for at forsøge at skaffe pengene tilbage og for endnu en gang at ordne moderens problemer. Men Callas mor er forsvundet og bag bardisken står den sexede Jackson James.

Den amerikanske forfatters populære bøger indeholder mere end blot lækre mænd og hot romantik. Callas traumatiske barndom rulles ud i løbet af bogen uden at det dog bliver alt for sørgeligt. Det hele kombineres med uhyggelige mordforsøg fra de bagmænd, moderen skylder penge og Callas kamp for at turde stole på Jackson. Bogen har det hele: spænding, erotik og en ret så modig ung kvinde i hovedrollen. Dette er 3. bind i serien "Wait for you", men den kan sagtens stå alene.

Dublin Street af Samantha Young vil også være et hit.