Bøger / faglitteratur / erindringer

Hodi-Nyegera : skæbner i Bushangaro


Beskrivelse


En personlig og positiv beretning om et 30-årigt langt udviklingsarbejde for Danmission viser det lange seje træk. Der er især fokus på møder med mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2012

af

af

Anny Skov Madsen

d. 28. aug. 2012

Bogen vil være af interesse for andre, der har været udsendt eller er på vej til at blive udsendt på missionsarbejde i udviklingslande.

Fra 1974 til 2004 arbejdede Gudrun Vest for Danmission i Tanzania langt ude i bushen. Hendes opgave var at etablere kvindegrupper, oplyse om sundhed, hygiejne, rettigheder og i det hele taget hjælpe dem til selvstændiggørelse i den mandsdominerede kultur. Befolkningen levede af landbrug og handel, og hovedafgrøden var bananer. Hun fortæller om sine mange personlige oplevelser, de anderledes levevilkår og de store kulturforskelle. Især er der fokus på mennesker, hun mødte, og som gjorde indtryk. Hendes hus blev i den grad et centrum og mødested for mange kvinder i en ulykkelig situation. Det var en stor fordel at hun beherskede det lokale sprog. Beretningen er fortalt til Helle Holm. Bogen er i tværformat, en trespaltet tekst med mange fotos fra Gudrun Vests egen samling.

Andre bøger om emnet, som også er personlige beretninger om missionsarbejde i Asien og Afrika er L. Mandrup: En verden til forskel, 2010, R. Jørgensen: Fra Limfjorden til Mekhong, 2010 og E. Petersen: Glimt fra smilets land, 2012.

En personlig og positiv beretning om et 30-årigt langt udviklingsarbejde for Danmission viser det lange seje træk. Der er især fokus på møder med mennesker. Selv om efterspørgslen på personlige beretninger om missionsarbejde er begrænset, kan bogen formidles til andre, der har interesse for arbejdet i udviklingslande.