Bøger / faglitteratur

Hjertets kulturhistorie : fra Gilgamesh til Grundtvig


Beskrivelse


Med eksempler fra kunst og litteratur fortælles historien om hvordan hjertet er blevet opfattet i forskellige kulturer fra oldtiden til i dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2008

af

af

Flemming Faarup

d. 7. okt. 2008

I forordet siger forfatteren, at bogen er en almenvidenskabelig fremstilling. Bogen henvender sig således til studerende.

Forfatteren er professor i tværfaglige kulturstudier ved Syddansk Universitet. Bogen er en gennemgang af, hvordan hjertet er blevet brugt metaforisk i forskellige kulturer. Bogen er opdelt i to afsnit. Det første beskriver, hvordan hjertet blev opfattet i gamle og fremmede kulturer, det er den sumeriske, den oldægyptiske, den antikke, den bibelske, den islamiske, den aztekiske og den oldnordiske. Det andet afsnit beskriver, hvordan hjertet er blevet opfattet i den vesteuropæiske kultur siden middelalderen både i kunsten og i filosofien. Der er en litteraturliste på 171 titler og et personregister på 179 indførsler.

Der er ikke på denne måde skrevet andet om hjertets kulturhistorie.

En lidt tung, men også fascinerende gennemgang af hjertets metaforiske betydning i billedkunstens og litteraturens historie. Der er mange gode forslag til fortolkninger, men de kan være lidt svære at finde.