Bøger / faglitteratur / bibliografier

Hjertet på rette sted : socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om følsom indlevelse i mennesker på begge sider af den kulturelle barriere og om at have værktøjet til at rede ud, løse op og komme med konstruktive forslag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 26. juni 2009

Bogen er for uddannelsessøgende og mennesker beskæftiget i den sociale sektor, skoler, institutioner mv. - alle som har berøring med flygtninge/indvandreres sociale forhold.

De to forfattere til bogen har begge solide uddannelser indenfor pædagogikken og er derudover også terapeuter. Begge har været tilknyttet det socialpædagogiske projekt Blæksprutten i Hvidovre Kommune. For Ahmet Demirs vedkommende gælder som navnet antyder, at han selv har en anden etnisk oprindelse end dansk. Bogen viser gennem 6 cases, hvordan de to arbejder. Case'ne handler om familier i ubalance og mistrivsel - ofte er det børnene, der bærer på de synlige symptomer. De stiller skarpt på de problemer, der ligger til grund for symptomerne. Nogle gange lykkes det familien ved deres hjælp at (gen)oprette balancen, andre gange ikke. Der fokuseres ikke unødigt på kulturelle og etniske barrierer, men derimod på løsninger og anderledes udveje. Det bliver således en optimistisk bog, hvis budskab er, at det kan lade sig gøre, selvom tingene ser uoverskuelige ud. Nem at læse pga. de konkrete cases. De teoretiske afsnit er korte og lettilgængelige.

Siden Drengene fra Vollsmose, 2002 har jeg ikke set en bog, der går så tæt og konkret på det direkte sociale arbejde blandt etniske minoriteter.

Flot og engageret bog med seks cases om socialt arbejde i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen er bevægende, men først og fremmest inspirerende for andre socialarbejdere til, hvordan arbejdet kan gribes an.