I første halvdel af 80'erne udgav LB tre digtsamlinger, der vakte berettiget opmærksomhed i deres udforsken af den kvindelige erotik. Efter en pause på fem år får vi så: Hjertet i hænderne.Den knytter motiv- og formmæssigt an til de foregående samlinger, ved dog at bruge den førstes direkte stil mere end den næstes lidt for flittige genbrug af belastet naturmetaforik.Programerklæringen leveres i optaktsstrofen af Carlisle: "there is but one temple in the universe (...) that is the human body..". Og LB indleder selv flot sådan: "han skærer i hendes blødhed dendag./kommer igen.ind ladende ulideligt ublu/ færdigt..". Således skiftes der mellem det poetisk beskrivende og det kontante: "..tage smerte.blive bundet.og/givet fri.tage pikken.solens hvide øje".Hele spektret af sexualiteten, også den mandlige: det sensitivt antydede, det begærligt farlige, det dyriske og masochistiske, over dødsoplevelsen, klingende ud i forelskelsen i selve kønsakten ogkroppen. Stramt, stærkt og direkte -men alligevel ikke alle steder lige overbevisende, når f.eks konstruktioner, som "..øjets violblødhed/hendes filtrede hår", kommer på tværs. LB er nået langtformmæssigt; måske så langt, at det rudimentære og indadvendte truer. Det kan være årsagen til, at effekten hine steder udebliver. Hun har imidlertid formået, at skrive sig flot ind i en smuktradition i sin åbenbare hyldest til kønnet og kroppen. En kunst der i alt for mange århundreder, har været forbeholdt mænd.