Bøger / skønlitteratur / roman

Hjem til jul


Beskrivelse


Journalisten Tom Langdon tager toget fra Washington til Los Angeles for at fejre jul med sin kæreste. Om bord på toget møder han sin tidligere kæreste, Eleanor, og efter en iskold indledning opstår ny kærlighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2003

af

af

Lone Krøgh

d. 11. nov. 2003

Ottende roman på dansk af amerikanske David Baldacci, hvor de fleste har været mandetrivier og spændingsromaner i den bedre ende, senest Afsløring på højt plan (2003/07). Om Hjem til jul kan man sige, at det er behændig hyggeunderholdning, som er hurtigt læst og endnu hurtigere glemt. Den tidligere krigskorrespondent Tom Langdon er i tog på vej fra Washington D.C. til Los Angeles for at fejre jul hos sin langdistance kæreste. I toget møder han af alle mennesker sit livs kærlighed, Eleanor Carter, som han ikke har set i mange år siden et for ham uforklarligt brud. Der er et utal af mærkelige og farverige personager med toget, som strider sig frem i det vinterlige landskab, og efter mange og komplicerede forviklinger kan Tom og Eleanor omsider vedgå over for hinanden, at de stadig efter alle disse år elsker hinanden, og at det skal være de to for resten af livet. Hjem til jul er en letløbende og meget snakkende bagatel, ikke fri for klichéer i dialoger og personbeskrivelse. Omslag med et julepyntet modeltog.