Bøger / skønlitteratur

Hit-Girl i Hollywood. Del 2 : Det bliver sagt


Beskrivelse


Tegneserie. Anti-superhelten Hit-Girl tager til Hollywood. De vil nemlig lave en film om hende. Hit-Girl elsker ikke ideen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 2019

af

af

Christine Christensen

d. 1. apr. 2019

Vores (anti-)superhelt Hit-Girl er ankommet til Hollywood for at tage sig kærligt af klamme kujoner og hule hollywood-skuespillere i denne blodige og voldsomme tegneserie for voksne og unge.

I anden del af Hit-Girl i Hollywood er Hit-girl taget til storbyen for at forhindre, at den usympatiske og seksuelt aggressive filmproducerer Lew Brothsteen laver en film om hende. Hit-Girl er selvfølgelig maskeret og bevæbnet til tænderne, men hun når dårligt at komme ind på livet af slynglen før en mulig copycat overtager scenen. Seriens fortælling er skabt af filminstruktør Kevin Smith, mens billedsiden er lagt i hænderne på danske Pernille Ørum. Hvert bind udgives samtidigt i Danmark og USAHit-Girl i Hollywood. Del 1.

En relativt blodig og voldelig historie fortalt med få ord og en stærkt dominerende billedside. Pernille Ørums tegninger er holdt i jordfarver og en lidt grov streg, der passer rigtig godt til superhelte-universet og de involveredes mere eller mindre psykotiske opførsel. Det er ikke muligt at læse hæfterne hver for sig, da handlingen i anden del fortsætter, hvor første del sluttede. På trods af de relativt få sider er hæftet indbydende og udgivet på lækkert tykt papir.

Hit-Girl opstod som en biperson i serien Kick-ass, fx i denne tegneserie Kick-ass 2 prelude - hit girl.