Bøger / skønlitteratur til børn

Historien om Julemanden


Beskrivelse


De to grønlandske børn, pigen Appa og drengen Eqaluk, er oppe mod både bjergtrolde og farlige tupilakker i deres kamp for at hjælpe Julemanden. Og det er endda før, han er blevet til den rigtige julemand.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 19. nov. 2004

Nogle børnebøger er skrevet af rigtige forfattere. Denne bog fx. Bent Haller forstår at give en historie det vrid, der gør den interessant og får den til at skille sig ud fra mængden. Spændende og velegnet til højtlæsning ved juletid for børn fra ca. 6 år, selvlæsning fra ca. 12 år. I 24 kapitler får vi historien om julemandens oprindelse. Pigen Appa og drengen Eqaluk redder en såret isbjørn. Isbjørnen er ikke helt almindelig, for den er ved at blive forvandlet til et menneske, julemanden. Og børnene er hele tiden med i kampen mod bjergtrolde, tupilakker og andre, der vil forhindre denne forvandling. Enden er den, vi kender, med kane med flyvende rensdyr, nisser, sækken til alle gaverne og kongsgård i Grønland. 24 rigtigt gode helsides farveillustrationer er med til at opbygge den rigtige stemning af mystik og Grønland i december. Forsidens julemand på sort baggrund pirrer nysgerrigheden. Bogen er lavet på foranledning af Santa Claus of Greenland A/S for at forstærke julemandens tilknytning til Grønland. Vigtige grønlandske organisationer står bag dette selskab, der kæmper med andre lande om julemandens tilhørsforhold. Finland og Canada m.fl. må op på tæerne nu, hvis de vil have julemanden fjernet fra Grønland.


Weekendavisen

d. 23. dec. 2004

af

af

Lars Bukdahl

d. 23. dec. 2004