Film / fiktion til børn / tv-serier

His dark materials. Disc 1, episodes 1-4


Beskrivelse


Andre verdener, en modig pige, talende dyr, ondskab og Den Store Krig. Tv-serie; ægte eventyr, ægte fantasy. Både til young adult og fantasy-segmentet, så målgruppen er ganske stor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2021

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 16. juni 2021

Andre verdener, en modig pige, talende dyr, ondskab og Den Store Krig. Tv-serie; ægte eventyr, ægte fantasy. Både til young adult og fantasy-segmentet, så målgruppen er ganske stor.

Anden sæson begynder lige efter første sæson sluttede. Det er fortællingen om Lyra og om hvordan Den Store Krig kommer nærmere og nærmere. En fortælling om forskellige verdener der krydser hinanden. Men kan Lyra stoppe ondskaben og hvem kan hun stole på? Anden sæson består af syv afsnit som har en varighed på ca. 45 min., og afsluttes med en spændende cliffhanger som leder frem til den tredje og sidste sæson som er ved at blive produceret. Serien er baseret på Philip Pullmans populære trilogi.

Fornem fantasy-serie hvor niveauet har fået et nøk op i forhold til første sæson. Stemningen er fremragende, effekterne fine og de forskellige verdener er godt realiseret. Og vigtigst af alt, så tager serien sig god tid til fortællingen og skuespillet er supergodt. Og det gør serien troværdig og levende. Det gør også at de mange fantasyklicheer (hekse, den store kamp mellem det gode og det onde, andre verdener, profetier og den udvalgte) fremstår ferske.

Udover bøgerne kan man se andre lignende fantasyfilm/serier med parallelle universer og store krige, serier og film som The magicians (Sæson 1), Narnia-serien og Harry Potter-serien.