Bøger / faglitteratur / erindringer

Himmelsmilet : sorgens dagbog


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Anette Wilhjelm Jahn (f. 1965) fortæller om den langvarige krise, som hendes brors selvmord kaster hende og hele familien ud i. Selv er hun gravid med sit tredje barn og står splittet mellem død og nyt liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 18. dec. 2008

Denne personlige og stærke beretning om at håndtere et selvmord i den nærmeste familie, henvender sig til alle, der har haft selvmord eller andre alvorlige kriser tæt inde på livet.

Da antropolog Anette Wilhjelm Jahn (født 1965) er 37 år, tager hendes storebror Erik sit eget liv. Han var ikke misbruger, syg eller i økonomisk uføre, men kunne ikke længere magte det sorte inden i ham. Han efterlader kone og tre små børn, forældre samt søsteren Anette. Da Erik begår selvmord, er Anette gravid med sit tredje barn, og hun kastes ud i en lang krise, hvor hun er splittet mellem broderens død og det ventede barn. Også hendes egen lille familie kommer helt ud på kanten, og bogen er bevægende læsning. Formen er en lettilgængelig blanding af dagbogsoptegnelser, digte, fortællinger og breve, og Anette Wilhjelm Jahn skildrer sin dybe sorg og langvarige sorgproces på en måde, så den bliver vedkommende for andre i alvorlig krise eller sorg.

Der findes andre bøger om selvmord, sorg og krise, men ikke nogle der er umiddelbart sammenlignelige med Himmelsmilet.

En voksen søsters personlige beretning om den krise, som hendes brors selvmord kaster hende ud i, og om den vrede og sorg, som et selvmord afstedkommer hos de efterladte. Bevægende læsning, der har bud til efterladte efter selvmord og til folk i alvorlig krise eller sorg. Flot forside med et sort-hvidt fotografi af søsteren og broderen som børn.


Berlingske tidende

d. 23. jan. 2009

af

af

Else Cornelius

d. 23. jan. 2009