Bøger / skønlitteratur / digte

Himlen behøver sine stjerner


Beskrivelse


Digte og ledsagende tegninger om den tortur som forfatteren og hans far oplevede under Saddam Husseins terrorregime i Irak.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2003

af

af

Kent Skov

d. 23. juni 2003

Salim er irakisk kurder og har oplevet Saddam Husseins terrorregime på egen krop, men har boet i Danmark siden 1992. Han er både digter, skribent og tegner med torturen som tema og skriver både på dansk og kurdisk. Salims sprog er symbolsk og følelsesmæssigt højspændt omkring hans egne og farens barske oplevelser i skiftende fængsler, hvor de blev holdt indespærret i hhv. 2 og 23 år af politiske grunde. Han har i sagens natur en masse på hjerte, og der er kraft og indestængt krænkelse bag ordenes udråb. Det virker stærkt uden at være hverken effektjagende eller udpenslet. Men læst som digte lykkes teksterne i mindre grad. Lidt for mange ophobninger og med nogle sprogligt kantede konstruktioner, der ikke altid fungerer i helheden. Salims digte er et dokument og giver alene en oplevelse på den stærke baggrund. Hans ledsagende tegninger er halvt figurative, bløde og organiske, men lukkende om sig selv. Bogen indledes med et introducerende forord af Erik Stinus og afrundes med tre dokumenter i form af tre artikler af journalisten Anders Jerichow fra Politiken, "Fakta om tortur" af Tue Magnussen fra Rehabiliteringscenteret for Torturofre og "Indsats mod tortur er en dansk mærkesag" af tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen.