Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hex Hall. Bind 2 : Dæmonglas


Beskrivelse


Sophie ønsker at blive af med sine dæmoniske kræfter, og sendes til Rådet i London. Men også her hvirvles hun ind i en mørk verden af magi, hemmeligheder og en sammensværgelse der er langt større end hun nogensinde havde kunnet forestille sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juni 2011

af

af

Martin W Hansen

d. 10. juni 2011

Bogen henvender sig i første omgang til dem der har læst seriens første bind. Serien generelt henvender sig primært til yngre, kvindelige fantasy-læsere, der holder af historier om vampyrer, magikere og varulve i urban-fantasy kulisser.

Dette er anden del af serien Hex Hall om kvart-dæmonen Sophie og hendes tid på hekseskolen. Det er forfatterens 2. bog på dansk. Efter de mange katastrofer som prægede Sophies første tid på skolen, sendes hun i dette bind til England, til hendes far og til Rådet, der skal efterkomme hendes ønske om at få fjernet sine kræfter. Herpå følger en masse kaos og forvirring, foruden den sædvanlige teenager-forvirring over drenge og veninder. Historien flyder ligeså let af sted som i seriens første bind, sproget er forholdsvis let at læse, og det er let at anbefale bogen, da målgruppen allerede er i gang med at læse meget tilsvarende historier. Forsiden er flot og identificerer let serien for dens læsere. Bagsideteksten formidler indholdet på en god og spændende måde.

Målgruppen har allerede læst Tusmørke-serien og læser for tiden enten Cassandra Clares Dødens instrumenter, Lauren Kates Fallen eller P. C. Casts serie om Nattens hus.

Det er en rigtig udmærket serie, som ligger fint i tråd med en litterær stil, der er meget populær for tiden. Et oplagt køb til de fleste bibliotekers ungdomshylder.