Bøger / skønlitteratur / roman

Hess-dokumentet


Beskrivelse


Spændingsroman med udgangspunkt i Rudolf Hess' mission til England under den 2. verdenskrig. Den danske journalist Wilhelm kommer i 2008 i besiddelse af et hemmeligt dokument, som Hess havde med på flyveturen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2011

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 30. mar. 2011

En appellerende forside med Rudolf Hess i centrum signalerer nazisme og spænding og det er også læsere af spændingsromaner bogen henvender sig til.

Forfatteren er pensioneret fra Danmarks Tekniske Højskole og har tidligere skrevet både fag- og skønlitteratur. Nærværende spændingsbog tager sit udgangspunkt i et dokument fra krigen, som Rudolf Hess havde med på sin flugt til Skotland i 1941, og som lægger op til en fredsaftale mellem Tyskland og England. En journalist kommer i 2008 i besiddelse af dokumentet, og så er historien kørende om, hvorledes dette kan udnyttes. Desværre bliver det hele temmelig ligegyldigt. Sproget fungerer ikke, og historien drukner i en lang række detaljer, gentagelser og uvedkommende oplysninger.

Nazisme er brugt som omdrejningspunkt i flere spændingsbøger, fx Daniels Silvas Rembrandt-sagen, 2011 og Juan Gomez-Jurados Forræderens mærke, 2009, og den danske forfatter Bjarne Hattings Nazisternes skatkammer, 2010. Nærværende er ikke på højde med flere af de andre.

Dansk spændingsroman med dårligt fungerende sprog, som med udgangspunkt i Rudolf Hess' mission til England under krigen fortæller historien om den danske journalist Wilhelms oplevelser, da han kommer i besiddelse af et dokument Hess havde med på flyveturen.