Bøger / faglitteratur / kogebøger

Herregårdsliv på Steensgaard : med opskrifter fra herregårdskøkkenet


Beskrivelse


Opskrifter fra herregårdskøkkenet grupperet efter årets gang og de dertil hørende råvarer. Desuden introduktion til herregårdens historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2005

af

af

Birgit Sloth

d. 17. juni 2005

Steensgaard Herregårdspension er et fremragende madsted i en smuk historisk ramme. Det har jeg hørt fra de af mine bekendte, der har været der, og det er også det indtryk, man får i denne bog. Bogen minder i konceptet meget om serien "stedet og maden" som Aschehoug har udgivet som fx Svinkløv Badehotel, 2001, og Brøndums Hotel, 2003. Herregården Steensgård er beliggende på Sydfyn, nord for Fåborg. I bogens første del fortæller forfatteren Gorm Benzon om bygningernes historie, om de mennesker der har levet på gården samt videregiver lokale sagn og spøgelseshistorier. Dertil kommer mere generelle oplysninger om livet på herregårdene. Teksten er underholdende, men lidt springende og upræcis. Der er ingen kildeanvisninger. Køkkenchefen Anne Bille-Brahe præsenterer i bogens anden del en række opskrifter fordelt efter årstiderne samt grundopskrifter. Til retterne bruges overvejende danske råvarer med vægt på kvaliteten, hvoraf mange er produceret på Steensgård. De er forarbejdet til anretninger, der appellerer både til syns- og smagssansen. Meget er svært at efterlave derhjemme, men idéer er der masser af for den gastronomisk interesserede, og man kan kan også bruge dele af den samlede ret. Bogen er gennemillustreret med gode fotografier af stedet og maden. Målgruppen er den samme som for de tidligere nævnte bøger, selv om Steensgård er knapt så kendt.