Bøger / faglitteratur

Hermeneutik : en antologi om forståelse


Beskrivelse


Præsenterer et uddrag af den moderne hermeneutiks vigtigste tekster - fra dens oprindelse i den romantiske filologi til dens gradvise udvikling til en fuldt udfoldet filosofi om forståelsen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 1999

af

af

Mogens Faber

d. 2. dec. 1999

Hermeneutik er læren om, hvordan tekster forstås. Oprindelig en teologisk og juridisk disciplin, men med tiden et begrebsapparat, der anvendes både inden for psykologi, litteraturvidenskab, musikvidenskab og analytisk filosofi. Antologien her går historisk til værks og aftrykker først to tekster af Friedrich Schleiermacher og Walther Dilthey publiceret i sidste århundrede, der blev afgørende for næste generation af hermeneutikere, nemlig Martin Heidegger og Hans Georg Gadamer. Blandt de øvrige bidragydere til antologien er en repræsentant for Frankfurterskolen, Jürgen Habermas og den franske strukturalist Paul Ricoeur. Forrest i bogen en omfattende indledning, bagest i bogen noter og omfattende litteraturhenvisninger. En sprænglærd antologi udgivet med henblik på anvendelse i universitetsundervisning på højt niveau, hvor bogens vældige vokabularium af fremmedsproglige udtryk giver mening. I øvrigt foreligger på dansk to afhandlinger om hermeneutik af Århus-forskeren H.C.Wind. Historie og forståelse. Filosofisk hermeneutik og Religion og kommunikation. Teologisk hermeneutik. Begge fra 1987.


Standart

Årg. 14, nr. 1 (2000)

af

af

Bent Rasmussen

Årg. 14, nr. 1 (2000)