Forfatteren er redaktør på Svenska dagbladet. Romanen, hans første på dansk, foregår i en nybygget forstad til Stockholm i 1968-69. I starten af bogen får vi at vide, at en af beboerne, bankbestyrer Henrik Mörk, bliver dræbt i juni 1969, og at den niårige autist, Leonard Pernheden, bliver fundet druknet i en nærliggende sø i september samme år. Rammen er en enklave i det spirende svenske velfærdssamfund, "folkhemmet", i en verden, hvor amerikanerne landsætter mænd på månen og vietnamkrigen raser. Alle huse er ens, som i sangen "Little boxes", men der er alligevel store forskelle på beboerne. I det, der i annoncerne præsenteres som paradisiske tilstande, dukker der slanger op. Børnene bekriger hinanden i forskellige bander, blandt de voksne er der intriger, svindel, alkoholisme, udenomssex osv. Bogen er en lang byggen op til en forståelse af, hvordan og hvorfor det hele ender med de to dødsfald. Der er tre parallelle universer, børnenes i frøperspektiv (de graver endda tunneller i deres forsøg på at bekrige hinanden), de voksnes i normalperspektiv (så normalt, at man kan se de samme hændelsesforløb overalt) og endelig verdens i helikopterperspektiv (de amerikanske tropper flyves ind til kamppladserne i helikoptere). Det er en alvorlig historie, men også god, fordi den handler om os og udstiller os. Men det er også en morsom historie, fordi den samtidig er en karikatur af os.