Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hende den lille franske


Beskrivelse


Det er sommer, og Filip skal have tjent penge til den hest, han ønsker sig. Men venskabet med Stine og hans franske kusine Malous ferieophold giver problemer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1996

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 7. mar. 1996

Man kan ikke påstå, at Bent Rasmussen skriver "skråt nedad" til sine læsere. Man må være opmærksom på hvert eneste ord for at få fat i alt det, der står mellem linierne - det antydede, det følte, det fornemmede. I denne flot anlagte og stramt komponerede, lille roman (af omfang!) giver forfatteren en meget præcis og troværdig beskrivelse af to halvstore børn i puberteten med alt, hvad det indebærer af ømhed, mistro, mystisk væremåde, misforståelser og misundelse - som viser sig at være ren jalousi. Men også af et varmt venskab, der bærer igennem. Filips franske kusine, Malou, kommer, som hun plejer, på besøg i sommerferien, men i år er hun smuk og farlig for Filip og Stines venskab. Malou er et fremmedlegeme fra den store by i den trygge landsby. Hun får noget mystisk i gang med lederen af en motorcykel-klub og bliver sendt hjem før tiden. Men hun bliver alligevel samtidig katalysator for den spirende kærlighed mellem Filip og Stine. Da hun er rejst falder mange brikker på plads og trygheden indfinder sig igen, men meget er anderledes end før. Forsiden er appellerende og foruroligende. Trods mine indledende bemærkninger mener jeg, at bogen er let at læse og lover godt for denne nystartede forlagsserie Zoom on for elever i 5.- 8. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 1996

af

af

Lene Kristiansen

d. 7. mar. 1996

Forum annoncerer med denne bog en ny let serie - Zoom on - for de 10-14 årige. En overbygning på Zoom in serien, beregnet for de 8-11 årige. Hende den lille franske henvender sig til den ældste del af målgruppen - og et par år over, med en historie om venskab, kærlighed og jalousi. Den foregår i et lille landsbysamfund ved Limfjorden, og har den 14 årige Filip som hovedperson. Det er sommer og nu, det økonomiske grundlag for hans ønske om at blive hesteejer, skal realiseres. Men både venskabet med tilflytteren Stine, som efter flere år stadig har svært ved at falde til, og den franske kusine Malous ferieophold, griber forstyrrende ind. Stine er jaloux på Malou, har problemer med moren og den fraværende far, og Malou er mest interesseret i lederen fra den lokale motorcykelklub. Ønsket med serien er at kombinere litterære kvaliteter med letlæselighed. Det første er Bent Rasmussen garant for, det sidste lykkes også, rent læseteknisk. For Bent Rasmussens styrke, antydningens kunst, bliver også bogens svaghed; netop det usagte gør bogen kompliceret og svær at overskue. Der er flere løse parallelhandlinger og for let markerede personbeskrivelser, og bogen kræver meget af sin læsesvage læser. Forsiden af Tove Krebs Lange er flot og iøjnefaldende.


BUM

Årg. 14, nr. 3/4 (1996)

af

af

Bent Andersen

Årg. 14, nr. 3/4 (1996)


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 5 (1997)

af

af

Mogens Bille

Årg. 114, nr. 5 (1997)