Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hemmeligheden : Hasses bedste


Beskrivelse


Børnene i indskolingsklassen lytter spændte, når Hasse fortæller sine fantastiske historier om Hyldemor, Heksen i Åhuset og alle de andre i den nærliggende mose.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 1996

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 17. apr. 1996

Kernen i bogen er Hasse, der som fortæller - vekselvis med sin lærer Niels i indskolingen - giver et indblik i en lille drengs sind og vilkår, som socialt set udefra vil vække bekymring, men som lyses op af fantasien, bedstemors kærlighed og en lærers forståelse. Hasse er opleveren, fantasten, fortælleren, der i klassen glimrer med sine fortællinger, der rækker langt ind i eventyret - om oplevelser ved den nærliggende å og mose, hvor han besøger Hyldemor i den gamle hyld. Beviset er hyldef-trylle-fløjten, der hjælper ham ind og ud af træet og frem og tilbage i tiden! Men den skal, Hasse omgiver sig med, er skrøbelig, og drengene i gruppen, der ikke selv har det for godt, kanøfler ham. Ofte må læreren gribe ind og vende en situation, og det er alles held, at den voksne forstår. Hasses overdådige sproglige formåen rimer ikke umiddelbart med hans alder, og det er svært at præcisere, hvem bogen henvender sig til, fordi den også sprogligt falder i to dele. Der er bud til store om nænsomhed, omsorg og indsigt, og til de små er der en rig og fantastisk leg med virkeligheden. Den kan selvlæses fra 4. klasse og er anvendelig til samtalelæsning både før og efter. Mange smukke silhoutklip pynter i bogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 1996

af

af

Britta Liboriussen

d. 17. apr. 1996

Højtlæsningsbog for børn fra ca. 7 år. I følge en præsentation af forfatteren på bogens sidste side er han lærer og naturvejleder. Det er tydeligt, at især det sidste har givet inspiration til de fantasifulde historier, han lader drengen Hasse fra indskolingsklassen fortælle de andre børn. Hasses historier handler om hans oplevelser i naturen. I nærheden af skolen ligger en mose, hvor Hasse ofte færdes. En dag kommer han i kontakt med Hyldemor, der bor i den store hyld. Sammen med hende oplever han mosen både i fortid, nutid og fremtid. Hasses historier fra mosen er ganske charmerende og kan nok give børnene interesse for at gå ud og digte og drømme i naturen. Historierne er fortalt på en måde, der viser kærlighed til og interesse for naturen. Rammehistorien om Hasse og de andre børn i indskolingsklassen virker lidt påklistret og banal. Sproget er enkelt og letlæseligt, og typografien pæn og tydelig. Bogen er illustreret med klip, der passer fint til stemningen. Forsiden viser klip fra bogen. Den vil ikke appellere specielt til børn. En oplæsningsbog, der kræver formidling.