Bøger / faglitteratur til børn

Hemmelige SAS-aktioner : fra 2. verdenskrig til jagten på al-Qaeda


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2003

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 17. mar. 2003

Special Air Service (SAS) - er den britiske toptrænede elitestyrke, som anvendes i specialoperationer i krig og antiterroraktioner. Bogen gennemgår korpsets historie og aktioner fra starten i Nordafrikas ørken 1941, reetableringen efter krigen i Malaya til senere berømmelse i terroristbekæmpelsen i Nordirland og befrielsen af gidsler i talrige vellykkede operationer via en hovedrolle i Falklandskrigen, indsatsen i Golfkrigen mod Scud-missilerne, Kosovo samt aktionerne mod al-Qaeda i Afghanistan. Der er tale om særdeles spændende læsning, som vil indfri alle forventninger hos unge og voksne fans af Mørck-, og McNab-genren. Bogen er indbydende i rigt illustreret layout, fin dansk bearbejdelse og med mange fotos fra aktionerne samt kort og våben. Ift. Crawford: Elitestyrken SAS er der tale om en lidt lettere anretning efter nogenlunde samme grundprincipper, men som bestemt ikke er serveret på bekostning af fagligheden. Der er ikke tale om nogen forherligelse af krigens håndværk men nøgtern faglighed kombineret med spændende skildring af en række dramatiske episoder. Bogen er topaktuel i denne tid, hvor krigen raser i Irak, og da emnet i forvejen nyder stor publikumsinteresse, er der tale om et sikkert udlånshit i både voksen- og ungdomsafdelingen.