Forfatteren kom ved et tilfælde i gang med slægtsforskning. Hun opdagede, at hendes oldemor Helvig var født uden for ægteskab, og med hende som den centrale figur fortæller bogen om livet i Refs i Hurup sogn, Thy i årene 1816-1838. Det er en beretning om fattige folk, der arbejder hårdt på egen jord, i hjemmet eller i tjeneste på gårdene. Kvinderne får mange børn, hvoraf adskillige dør tidligt, og for læseren er datidens skik med at give de nye børn samme navn som de døde et problem. Bogen rummer en god beskrivelse af tidens skoleforhold. Der bygges på en omfattede research, og de mange facts og personer forhindrer bogen i at fungere som roman, selv om de er lagt ind i en fiktiv ramme. Det er svært at holde rede på personerne og deres relationer, og der er en tendens til opremsning. Forfatteren har tilføjet kort over lokalområdet, en grundig navneliste med årstal, ordforklaringer og litteraturliste. Bogen er en guldgrube for lokalhistorisk interesserede, mens mange slægtsromanlæsere nok vil gå i stå midtvejs. Romanen skildrer Helvig fra fødsel til hun er 22 år. Mod enden af bogen bliver beskrivelsen af Helvig mere udbygget, og med en god optakt til næste bog i den planlagte triologi, bliver Helvig en kvinde, hvis videre skæbne man gerne vil kende, hvis ellers man har holdt ud til slutningen.