Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Helt forkert nummer - og andre gys


Beskrivelse


Fire gyserhistorier. Alex og Klaus laver telefonsjov. Pludselig ringes de selv op af Djævelen. Emil finder et digitalt kamera og fotograferer en hund. Kort tid efter er den død. Maria har hugget sin lillesøster Lises dukke. Maria stikker dukken i maven og kort tid efter bliver Lise meget syg. Leo skal finde en bog på biblioteket, som han kan læse. Den, han vælger, forfølger ham.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2012

af

af

Karsten Boll

d. 12. sep. 2012

Mellemtrinnet (9-12 år) og fans af Kenneth Bøgh Andersen vil ud over læsetræningen til den automatiserede læsning også få fire gode gys, der giver stof til eftertanke. Forsiden i sig selv vil tiltrække læsernes opmærksomhed.

Forfatteren, som bl.a. kendes for Antboy og Den store djævlekrig, har igen lavet en fin, letlæst gyserantologi med fire gys. Med udgangspunkt i telefonsjov, et fundet digitalkamera, lillesøsters dukke og en, der hader at læse får han drejet historierne, så de får uventede slutninger med konsekvenser for hovedpersonerne. Sproget er letflydende, dialogrigt og med korte sætninger (lix 17), og Christian Guldagers illustrationer er med til at give historierne en ekstra gang uhygge.

Dødens sang - og andre gys, 2009, og Evig hævn og andre gys, 2006, er for samme målgruppe og med samme intensitet. Desuden har han lavet En rejse gennem nætterne, 2010, for udskolingen.

Oplagt anskaffelse til såvel børnebiblioteket som skolernes læringscentre.


Weekendavisen

d. 19. okt. 2012

af

af

Emil Blichfeldt

d. 19. okt. 2012