Bøger / faglitteratur

Helbred, trivsel og overvægt blandt danskere


Beskrivelse


Ud fra interviews gives et opdateret billede af danskernes helbred, trivsel og vægt/overvægt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 11. apr. 2011

Hvis man ønsker større faglig viden og et opdateret billede af udbredelsen af danskernes helbred, trivsel og overvægt kan denne bog læses.

Forfatterne er begge ansat i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Jens Bonke forsker i familier og børn som arbejdsområde, og Jane Greve forsker i årsager og konsekvenser af fedme og dårligt helbred blandt børn og voksne, og hvordan tiltag påvirker børn og unges helbred og overvægt. Ud over den almindelige helbredstilstand blandt danskere er overvægt blevet et anliggende, der diskuteres ivrigt i offentligheden. For at bidrage til den danske befolknings helbred og overvægt har Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2009 gennemført en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af 4000 danskerne blandt alle over 6-årige medlemmer af danske familier. Dette har givet mulighed for at belyse udbredelsen af helbredsproblemer og livsstil blandt familier. På baggrund af disse oplysninger gives der i bogen en omfattende beskrivelse af udbredelsen af helbredsproblemer i befolkningen, og svar på spørgsmål såsom "er der sammenhæng mellem overvægt hos forældre og deres børn?", hvor udbredt er overvægt blandt danskere?" og "hvordan er børns helbred?". Der er en uddybende referenceliste.

Hvordan har du det?, 2010. Denne rapport indeholder også et tema om overvægt.

Bogen giver et opdateret billede af helbred, trivsel og overvægt blandt danskere. En fagbog der på overskuelig vis beskriver problematikkerne.