Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heksemåne


Beskrivelse


Harry Dresden er privatdetektiv og troldmand i Chicagos underverden. Det er ikke just en indbringende forretning, før politiet finder en række brutalt lemlæstede lig lige omkring fuldmåne. Harry gætter på en varulv, men måske handler det bare om penge? Blodig action for unge og voksne fans af fantasy.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 23. sep. 2022

Harry Dresden er privatdetektiv og troldmand i Chicagos underverden. Det er ikke just en indbringende forretning, før politiet finder en række brutalt lemlæstede lig lige omkring fuldmåne. Harry gætter på en varulv, men måske handler det bare om penge? Blodig action for unge og voksne fans af fantasy.

Politiet i Chicago, højtstående embedsmænd og måske især de folkevalgte politikere har bestemt ikke lyst til at erkende, at der findes en magisk underverden. Det er langt nemmere, at behandle en mordefterforskning præcis som man plejer. Men politiet er ikke vant til, at ligene ligefrem er revet i stykker eller gerningssteder fyldt med enorme poteaftryk. Vicekommisær Karrin Murphys karriere blev ødelagt efter hendes seneste parløb med Harry, men nu har hun brug for hans hjælp. Eller måske snarere en syndebuk med gode forbindelser til den magiske underverden?.

Blod, vold, lækre kvinder, en troldmand, der ikke rigtigt har styr på sit liv og hel verden af overnaturlige væsner. Her er action fra start til slut, spændende plottwists og en flig af Harry Dresdens personlige problemer. Det er fantastisk, spændende og bragende god underholdning. 2. del af den amerikanske hitserie "Dresdenfilerne" er lige så actionfyldt som 1. del Stormfront (Ved Valdemar Tellerup) og man kan fint hoppe med på serien her.

Kast dig også over Kim Harrisons actionserie om en kvindelig heks og privatdetektiv The hollows. Bind 1The hollows. Bind 1 : Heksejagt.