Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Heksekunst og trylleurt : en fag- og aktivitetsbog om hekse


Beskrivelse


Ideer til hekseaktiviteter som f.eks. skønhedstrylleri og trylledufte, forheksede lege og spil, biograf og hekserap og opskrifter fra heksekøkkenet. Desuden om heksenes historie, heksedyr, urters helbredende virkning og kloge koner.
Side 28-33: Madlavning (Heksemad); side 35: Hatte (Heksehat af karton); side 40-41: Flagermus (af papir); side 41: Slanger (af papir og crepepapir).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2005

af

af

Ulla Møller

d. 1. juli 2005

Små hekse fra 9 år vil være begejstrede for denne heksebog, der er en spændende blanding af facts og sjove ideer. Bogens første sider fortæller udelukkende om heksetro. Det spænder vidt, fra eventyrenes hekse og moderne hekse som pigerne i W.I.T.C.H. til den sande og uhyggelige beretning om hekseforfølgelserne i hele Europa gennem næsten 300 år, hvor de kostede omkring 100.000 mennesker livet. I det hele taget forklarer faktadelen både historien og folketroen på en gang seriøst og letforståeligt. Et afsnit om lægeurter, jordemødre og hekse fortsætter naturligt til anvisninger på, hvordan man selv laver en urtesamling fortrinsvis til fremstilling af urteteer. Herefter er der en fin vekselvirkning mellem fakta og aktiviteter. Heksens tryllemidler leder frem til ideer til egne tryllemidler, afsnittet om heksefester som heksene if. overtroen holdt bl.a. på Valborgsaften fortsætter med anvisning på en heksefest, et populært tema for en pigefest. Nu er det altså muligt at få inspiration i en rigtig heksebog og ikke blot ty til bøger om Halloween. Der er brugt lækkert, kraftigt papir i den rette gulnede tone der giver indholdet autencitet. Dekorative ornamenter indrammer siderne. Sabine Wiemers der kendes for en enkelt billedbog Weekend hos far, 2001 på dansk har illustreret med sjove, charmerende hekse og deres rekvisitter. Forfatteren er ikke oversat tidligere.



Informationer og udgaver