Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Heksejægerens hemmelighed


Beskrivelse


Fantasy. Det er blevet vinter, og heksemesteren og hans lærling Tom får et uventet og lidt uhyggeligt besøg af en mystisk fremmed. Snart flytter de ud til heksejægerens dystre vinterbolig med de onde hekse og uhyggelige skræmmevæsener i kælderen. Hvad er det for hemmeligheder, som heksejægeren skjuler?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Vera Jensen

2007

Denne fantasybog er en fortsættelse af Heksejægerens forbandelse (2006) og er dermed tredje bind i fantasy-serien Wardstenen. Heksemesteren får uventet besøg af en lidt uhyggelig fremmed, der kalder sig for Morgan, og dette besøg bekommer ikke heksemesteren vel. Snart flytter heksemesteren og hans unge lærling Tom Ward ud til heksemesterens vinterresidens i Anglezarke, som er et dystert hus i lige så dystre omgivelser. Især er kælderen et studie i uhygge og djævelskab, da der her er indespærret både hekse og skræmmevæsener. Tom finder snart ud af, at heksemesteren har flere hemmeligheder, og langsomt begynder et mystisk og dystert puslespil at falde på plads for ham. Bogen er meget spændende og er fortalt i et varieret og levende sprog. Bogen har en fortrolig og fængende virkning på læseren, og det har her også betydning, at den er skrevet i første person. Historien er godt disponeret, og der er et fint "flow" i handlingsforløbet. Spændingen er stigende bogen igennem, og der bydes på en del overraskelser i slutningen. Personerne er interessante og vedkommende. Miljøet er ligeledes fint skildret med gode detaljer. Historien opretholder desuden en fin balance mellem virkeligheden og den okkulte verden og bogens univers fremtræder troværdigt. En rigtig god fortsættelse af serien. Målgruppen er de 11-14-årige.


Weekendavisen

d. 1. juni 2007

af

af

Damian Arguimbau

d. 1. juni 2007