Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Havets helte


Beskrivelse


En forkælet millionærsøn falder overbord fra en luxusdamper, reddes af en atlanterhavsfisker og oplever en ny, barsk tilværelse som skibsdreng.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ebbe Dissing (skole)

d. 18. dec. 2018

I serien Sesams klassikere foreligger nu denne genfortalte og bearbejdede udgave af Havets helte - historien om den forkælede og uudholdelige amerikanske millionærsøn Harvey, der falderoverbord på vej til Europa og bliver reddet af mandskabet på en fiskekutter, hvor han må blive i flere måneder til fiskeriet er overstået. Han oplever og lærer meget, og er efter denne tur entotalt ændret dreng med et helt andet syn på penge, arbejde og andre mennesker. Den ret spændende historie er her genfortalt i et sprog, der er tilgængeligt for læsere fra ca. 11-12 år. Ret kortehelmeninger og et tidssvarende ordvalg. Teksten er sat med forholdsvis store typer og god linieafstand. I forhold til samme titel i serien Gyldendals udødelige er denne noget forkortet bådesprogligt og indholdsmæssigt. M.h.t. indholdet er specielt handlingens sidste del kortet noget ned, men handlingen svarer iøvrigt helt til den i ovennævnte udgave. Ingen ill., der nok kunne havestøttet teksten.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ulla Harne

d. 18. dec. 2018

Denne berømte roman, der udkom første gang i slutningen af forrige århundrede, handler om en ung millionærsøn, Harvey, fra Amerika, der undervejs på dannelsesrejse til Europa falder over bordpå luxusdamperen og tages op af en fiskeskonnert. Her må den forkælede dreng udføre hårdt arbejde, og ingen tror på ham, når han fortæller om sine rige forældre. Han bliver venner med skippers sønDan og modnes ved det hårde arbejde, de barske oplevelser og ved hjælp af de gæve fiskere, der har hjertet på rette sted. Senere hjælper Harveys far Dan med at få en uddannelse, og drengeneforbliver gode venner, selv om det bliver Harvey, der bliver chef for Dan. En gammeldags drengebog om gamle dyder, som dog rummer en vis spænding. Bogen findes i forvejen i Gyldendals Udødelige ien noget længere udgave, som er temmelig omstændelig. Nærværende udgave er forkortet i et godt sprog, og den er hermed blevet lettere tilgængelig, men det er nok ikke en bog, der vil blive megetlæst. For de 11-13-årige(drenge), også til oplæ sning.