Bøger / faglitteratur til børn

Harley-Davidson : en levende legende


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2005

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 19. okt. 2005

Bogen er 2. opdaterede udgave af 1. udgaven fra 1993. De sidste otte sider indeholder materiale som fører bogen op til sommeren 2005, hvad angår nye farvefotos og noget omkring danske impotører. Da Villy Poulsens bog udkom første gang i 1993, var det den første på dansk om Harley-Davidson. Siden er der kommet et par andre til, bl.a. skal fremhæves Hugo Wilsons Den store Harley-Davidson bog fra 2000. Forfatteren Villy Poulsen, næsten en pioner indenfor motorcykellitteraturen, er selv ivrig Harley-Davidson ejer. Han fortæller om Harleyens tilblivelse og historie, om driftige danske importører og en hel del om de forskellige varianter og årgange og ikke mindst om den særlige Harley-Davidson ånd og aura. Bogen er illustreret med sort-hvide fotos hele vejen igennem på nær de sidste otte sider og fremstår med et lidt halvfjerdseragtigt look. Er 1. udgave udgået fra samlingen eller slidt op, bør man købe denne udgave.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Morten Bagger

d. 18. dec. 2018

Motorcykelskribenten Villy Poulsen udsender her på sit eget forlag den første bog på dansk om det berømte amerikanske motorcykelmærke og dets udviklingshistorie fra ca. 1900 - ca.1955. Deførste 100 sider beskriver udviklingen år for år, mens de sidste 50 sider handler om H-Ds historie i Danmark. Bogen er pænt trykt, har gode illustrationer i både farver og sort/hvid. I forhold tilVeteranjournalen fra 1983 er der sket store forbedringer i trykkvalitet, disponering af stoffet og Villy Poulsens sprog. Bogen vil interessere målgruppen: folk, der har et hjerteligt forhold tilden store, tunge amerikanske motorcykel eller til veteranmotorcykler. De skal bare ikke lade sig forlede af enkelte farvebilleder af moderne modeller og tilhørende damer til at tro, at bogenbeskæftiger sig ret meget med tiden efter 1955, den forudsættes bekendt.