Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Har du tid?


Beskrivelse


Billedbog som filosoferer over begrebet tid. Tid som bruges og spildes, om vintertid og tidevand. Den handler også om at give tid, få tid til noget og bare de voksne ville bruge tiden på at spilde den på - mig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2008

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. juli 2008

Denne rimede, poetiske billedbog om emnet og begrebet tid, kan bruges sammen med børn fra 5-9 år. Den kan fungere i små portioner til oplæsning og samtale hjemme, eller den kan i passende udvalg bruges som det poetiske/filosofiske indslag i emnearbejder i indskolingen om emnet.

Dette er den fjerde bog fra samarbejdet mellem forfatter og illustrator, stil og opbygning og ligner fx Kærlighed - hvad er det?, 2007. De luftige akvarelbemalede tegninger overfor den rimede tekst verssat med fire linjer i hvert vers. Begreberne og sproglegen kommer vidt omkring fra tiden, til at trække den og blive nået af tidevandet. Sproget er opfindsomt, og ligeså udforskende som den til slut næsten vegeterende billedside. Tiden personificeres af et pink og grønt væsen med urskive i ansigtet. Her er plads til refleksion i billedsiden og i oplægget, men det ville rent teknisk have været en fordel med struktur via fx overskrifter eller opdeling på anden måde. Det er der ikke, og det stiller krav til formidleren. Omslag dækker indholdet, ligesom bagsidetekst.

Bogen komplementerer på en fin måde Inger Tobiasens kontante Har du hørt om et hop i tiden, 2003, det aspekt der fylder i den savnes i den anden, og vice versa.

En anvendelig og vellykket dækning af emnets mere poetiske og filosofiske sider, der stiller krav til formidler om såvel udvælgelse som selve formidlingen, men her er et udmærket råstof til samtale og dialog - også i indskolingen.