Bøger / skønlitteratur / digte

Har du set min kjole?


Beskrivelse


Digte. Lyrikcouture, hvor digtene er som en applikation, i hvilken det næste stykke forudsætter det første. Denne idé understreges af bogens tynde papir. Bogen er en del af et større kunstprojekt, der også omfatter fx håndsyede kjoler.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 17. aug. 2011

For læsere af eksperimenterende, ny dansk lyrik. Interesserede i boghåndværk må også holde øje med denne lille, sarte og originale bog.

Digter og journalist Gerd Laugesen slår på mange sprogstrenge. Med den nye digtsamling Har du set min kjole præsenterer hun lyrik af den eksperimenterende art, der udfordrer en åben og øvet læser. Som bog er digtsamlingen i sig selv ganske usædvanlig: Den er trykt på Det gamle trykkeri under Sydvestsjællands Museum på pergamentstyndt papir, som man kender fra salmebogen eller husker fra dengang, man brugte luftpost. Kun titlen er svagt udstandset på det lyse bøttepapir, der i anmeldereksemplaret får modspil af et lyserødt papirbånd, der er bukket ind under omslagets for- og bagside. På dette papirbånd er angivet hvilket eksemplarnummer bogen har ud af de i alt 249 trykte eksemplarer. Tillige fungerer en lille snor som mærkebånd, og øverst i mærkebåndet er der hæftet en lille silkelap med et digt og en knap, hvilket betyder store udfordringer i klargøringen.

Eksempler på Gerd Laugesens lyrik har været at finde i Hvedekorn, men hendes tematik med mødet med andre mennesker er i mere lettilgængelig prosaform udfoldet i hendes Møder fra 2009.

Udfordrende lyrikcouture med poetiske og tankevækkende sprogparadokser af en af vores meget spændende unge lyrikere, præsenteret i en usædvanlig og sart bog, som gode menneskehænder må passe godt på. Ellers overlever den ikke standardklargøringen i det danske biblioteksindustrielle kompleks.


Berlingske tidende

d. 22. aug. 2011

af

af

Mai Misfeldt

d. 22. aug. 2011


Weekendavisen

d. 12. aug. 2011

af

af

Lars Bukdahl

d. 12. aug. 2011