Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Hans Falk : i menneskeædernes land


Beskrivelse


Om den danske udvandrer Hans Falks (1790-1873) eventyrlige oplevelser som sømand, hvalfanger og handelsmand blandt kannibaler i 1800-tallets New Zealand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2010

af

af

Jesper Holtoug

d. 4. nov. 2010

En lettilgængelig beretning om den danske udvandrer Hans Falks eventyrlige oplevelser i 1800-tallets New Zealand. Her er tale om en saftig og kulørt omgang faktalæsning, der nok skal indfange sin målgruppe blandt de 9-12-årige - især drengene. At bogen er en fagbog, bør ikke afholde nogen, da historien fortælles i et levende, flydende og absolut underholdende sprog.

Bogen er en fortælling om sømandslivet i 1800-tallet, om koloniernes opståen og om maoriernes liv og undergang, men især er det historien om en mand, der oplevede meget mere end de fleste og om, hvordan han igen og igen narrede døden. Der er fuld knald på historien. Nogle gange næsten for meget, da flere dramatiske hændelser kun lige strejfes og derfor ikke for alvor når at blive interessante. Men hovedfortællingen om Hans Falks oplevelser på New Zealand er bestemt fascinerende og formidler samtidig en gedigen omgang historisk viden. Desuden er det en historie om tolerance og nysgerrighed. Gabels stemnings- og farvestærke billeder indfanger tonen og sætter effektivt billeder på fortællingen.

For fire år siden udkom Preben Dichs: Blandt hvaler og kannibaler om Hans Falks dramatiske liv. Fint, at der nu kommer en letlæsnings-biografi, så også børn får lejlighed til at snuse til den usædvanlige historie.

Dramatisk fortælling om sømanden, kapergasten, eventyreren og handelsmanden Hans Falk, der for 150 år siden levede blandt maorierne på New Zealand. Let, effektivt, oplysende og meget underholdende.