Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hannas hævn


Beskrivelse


Hanna fra 3. bliver drillet af Stefan fra 6. klasse. Heldigvis hjælper Pia, som tør sige fra overfor de ældre drenge. Hanna ser, at Stefan roder i hendes jakkelomme, og de kommer i klammeri. Hanna tager hævn - men så lyder brandalarmen!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 31. juli 2012

Lille letlæselig frilæsningsbog om mobning - fra 9 år/ 3. klasse. Lix 15.

Hanna fra 3. bliver ofte drillet af Stefan fra 6. klasse. Han spytter og hugger hendes madpenge. Heldigvis har Hanna veninden Pia. Hun tør sige fra overfor de ældre drenge, og hun gør Stefan til grin. Men når Hanna er alene, går det ikke så let. Hanna opdager, at Stefan roder i hendes jakkelomme på gangen, og de kommer i klammeri. Hanna tager hævn. Hun sætter en stol fast under dørens håndtag til garderoben, så Stefan er lukket inde. Brandalarmen går, men Hanna tror, det er en øvelse. Hanna bliver nervøs for Stefan og løber ind på skolen. Hun ser Stefan er væk. Røg lukker sig om Hanna, og hun vågner først op på hospitalet. Et par dage senere møder Hanna Stefan på skolen. Han ligner én, der har fortrudt, men Hanna vil hævne sig. Hun viser, at hun tør udfordre Stefan. Bogens tema om mobning og ubetænksom drilleri kan mange elever i målgruppen desværre nikke genkendende til. Bogen har flere mangalignende illustrationer, der understøtter teksten. Omslaget viser Hanna omgivet af røg og flammer. Teksten er sat med god luft mellem linjerne, og der er anvendt en del direkte tale, der letter tekstens læsbarhed.

Mobbe-måsen, 2012, kan læreren anvende til dialogisk oplæsning om dril og mobning.

Det velkendte tema, de store der driller de yngre, der ikke tør sige fra, er et dilemma, vi kender i skoleverdenen. Hanna gennemgår en udvikling, så hun tør gå imod sin "fjende". Bogen er velskrevet og spændende fortalt.