Bøger / faglitteratur / bibelstudier

Han som er - hvor du er : et studiemateriale om Jesus


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans Michelsen

2007

Dette studiemateriale indeholder samtaleoplæg til 20 bibelkredsmøder. Indholdsfortegnelsen viser 20 kapitler, men bogen består kun af 16 kapitler ligesom sidetallet, der angives til 48, kun er 40. Den skabelonmæssige opstilling af teksten indeholder altid 4 elementer: Bibelteksten i referat, Fordybelse, Samtaletekst og Bøn. Forfatteren har selv udviklet bogens meditative arbejdsmetode under arbejdet i den norske frikirke, og bogen er studiekredslederens arbejdsredskab.

Bogen tager udgangspunkt i de situationer i Jesu liv, hvor han møder mennesker. Deltagerne i studiekredsen skal leve sig ind i bibelteksten ved enkle fordybelsesøvelser. Derefter følger oplæg til samtale og endelig en kort bøn. Hele oplægget fylder for hvert kapitel 2 sider. Forfatteren er præst i den norske Evangeliske Lutherske Frikirke og arbejder if. bogen som lærer på Luthersk Bibel- og Menighedsseminar. Forlagets hjemmeside oplyser dog, at han arbejder som leder af Frikirkens Studiesenter. Bogen er oversat af Annemette Hommel.

Der er ikke mange egentlige bibelstudiekredsbøger, men ofte kan man dog finde forslag til studiekredse som en del af andre bøger.

Den indledende tekst, der giver gode råd til studiekredslederen, er af ret elementær karakter, og i bogen får læseren ingen supplerende oplysninger eller realkommentarer; ligesom det er en forudsætning, at deltagerne selv medbringer Bibelen for at kunne læse den tekst, studiekredsen handler om. Denne bog kan ikke anbefales til folkebiblioteksbrug, dens indhold er alt for tyndt.


Præsteforeningens blad

Årg. 98, nr. 39 (2008)

af

af

Finn Feilan

Årg. 98, nr. 39 (2008)