Han kan sige S

Denne digtcyklus i seks dele er ikke en helt almindelig digtsamling, og jeg vil derfor anbefale, at man ikke udelukkende læser den som sådan. Jeg vil snarere kalde den et vidnesbyrd sat ind i en lyrisk ramme. Forfatteren, der ifølge bagsiden er barneplejerske, beskriver i poetiske vendinger et forløb fra et lille barn fødes med læbe-ganespalte, til det er to år gammelt. I den mellemliggende tid gennemgår barnet flere operationer, som sætter sig spor hos den lille. Det er især disse spor og begrebet normalitet, der optager forfatteren. Barnet fødes med en fejl, men han er glad og tryg. Fejlen udbedres, så han ser normal ud, men indgrebet har ændret hans oplevelse af verden og vakt en mistillid. Jeg kan ikke vide det men fornemmer, at historien stammer fra forfatterens egen familie og handler om et højt elsket barnebarn. Trods sympati for projektet og medfølelse med de familier, der rammes af læbe-ganespalte, må jeg konstatere, at det virker en anelse for privat og sentimentalt. Rent sprogligt er der lidt for mange omvendte ordstillinger og knækket prosa, der ikke fungerer stilmæssigt. Interessen vil nok begrænse sig til familier, der er ramt af læbe-ganespalte.

Læs hele vurderingen