Bøger / faglitteratur / opskrifter

Halloumi : osten, der vil smelte dit hjerte


Beskrivelse


Ostekogebog med halloumi, der stammer fra Cypern. Her er retter til alle årstider, og de er korte og enkelt forklaret. En bog for alle osteelskere, der gerne vil give sig i kast med retter med halloumi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 5. aug. 2022

Ostekogebog med halloumi, der stammer fra Cypern. Her er retter til alle årstider, og de er korte og enkelt forklaret. En bog for alle osteelskere, der gerne vil give sig i kast med retter med halloumi.

Halloumi er cyprioternes feta. Det er en saltet, fast hvid ost, der er fremstillet af en blanding af gede- og fåremælk tilsat mynte - nogle steder tilføjes også komælk. Osten kan steges på panden eller grillen og samtidig beholde sin form. De senere år har den også vundet indpas i Danmark. Nogle bruger den som en slags erstatning for kød. Bogen består primært af opskrifter, der er inddelt i: Favoritterne, Sommer og salater, Bliv-glad-mad, Danske klassikere samt Den varme vinter. Her er bl.a. risotto, biksemad, karrygryde og jordskoksuppe. Det er en traditionel kogebog med få ingredienser pr. ret. Selve osten findes i supermarkederne sammen med de andre oste.

Inspirerende ostekogebog med mange spændende retter med halloumi. Retterne er forholdsvis enkle at lave og kræver kun få og primært velkendte ingredienser. Der er intet register i bogen, men en grundig indholdsfortegnelse, som den i bogen, kan også gøre det - den er opdelt og overskuelig.

Det er den eneste bog på dansk med fokus på halloumi. Af ostebøger findes bl.a. Ost på bordet samt et par udgivelser fra danske mejerier.