Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Haletudser og gespenster


Beskrivelse


Børnene Malthe og Milda besøger igen deres moster Rosa, der bor i et stort, gammelt spøgelseshus. Nede i den store have ligger en dam, hvor der bor et spøgelse. Malthe vædder med Milda om, at hun ikke tør fange 10 haletudser i dammen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2015

af

af

Vera Hollerup

d. 25. nov. 2015

2. bind i den spændende og sjove serie, "Spøgelseshuset", om de to søskende, Malthe og Milda, der elsker at forskrække hinanden og vædde med hinanden. Alle 7-8-årige vil både gyse og more sig over denne bog.

De to søskende, Malthe og Milda er igen på besøg hos deres moster Rosa. Moster Rosa bor alene i et kæmpestort hus, der minder lidt om et stort spøgelses-slot med tårne og spir. Moster Rosa siger til børnene, at der bor et gespenst nede i hendes dam. Et gespenst er et spøgelse, der er vådt og slimet. Malthe elsker at vædde, og han siger til Milda, at hun får alle hans tegneserier, hvis hun kan fange mindst 10 haletudser i dammen. Hvis hun ikke kan fange ti haletudser, skal hun til gengæld rydde op på Malthes værelse. Nu går Milda i gang med et fiskenet, men hun er ikke helt tryg ved den uhyggelige dam. Bogen har store farvelagte tegninger på alle sider, og de fylder lige så meget som teksten.

Det er både en spændende og morsom historie, men den er også lidt uhyggelig. De mange tegninger i dystre farver af det enorme hus og den store mystiske have er med til at skabe en lidt uhyggelig stemning. Det er nogle rigtig gode tegninger, som viser både uhyggelige og sjove situationer. Gespenstet er tegnet rigtigt slimet og ulækkert. Bogen er let at læse.

Man vil også synes om bogen Låst af Gro Røsth. Den handler også om et søskendepar. De er alene hjemme, og søsteren tror, at hun ser et spøgelse i lejligheden.