Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Håndbogen i førstehjælp


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2009

af

af

Katja Larsen

d. 24. mar. 2009

Håndbogen i førstehjælp er udgivet som et særskilt undervisningsmateriale, som kan anvendes på førstehjælpskurser. Den kan desuden bruges i hjemmet.

Bogen er blevet til i samarbejde mellem TUR forlag og Københavns Brandvæsen. Bogen indeholder alle de nødvendige afsnit så som livreddende og almindelig førstehjælp, information vedrørende tilkald af hjælp, typer af skader samt et afsnit over anatomien. Der er rigtigt gode illustrationer til at vise hvad man som førstehjælper skal gøre. Der er desværre intet register, men dog en udførlig indholdsfortegnelse.

Også indenfor førstehjælp kommer der ny viden. Blandt andet bruges der i denne bog en ny måde at lægge den tilskadekomne i stabilt sideleje. Indenfor nyere tid er der desuden kommet nye regler for hjertemassage.

Håndbogen i førstehjælp er en god undervisningsbog til førstehjælpere samt en god hjælp i hjemmet. Netop indenfor områder som førstehjælp er det vigtigt for bibliotekerne at have det nyeste stående på hylderne, således at der er tale om korrekt information til lånerne.