Bøger / faglitteratur / håndbøger

Håndbog i pædagogisk it-vejledning


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2005

af

af

Henrik Munch Halvorsen

d. 25. juli 2005

Denne håndbog indeholder 14 artikler om skolens pædagogiske it-vejledning. Artiklerne er skrevet af flere forskellige forfattere, deriblandt den udgivelsesaktuelle Karsten Gynther, som næsten lige har udgivet Blended learning (05/23). Håndbogen er en artikelsamling, som er opdelt i tre hoveddele. Første del er den dominerende del, som fortæller om it-vejledningens funktion på skolen. Anden del ser på kvaliteten af den pædagogiske it-vejledning. Og tredje del belyser indholdet af vejledningsindsatsen. Artiklerne henvender sig til skolefolk, som interesserer sig for skolens it-udvikling, eksempelvis lærere, ledere, it-vejledere og skolebibliotekarer. Det pædagogiske servicecenter har i de fleste af artiklerne en meget central plads i udviklingen af it-vejledningen, og mange af artiklerne vil derfor blive læst af skolebibliotekarer med stor interesse. It-vejledningen er under kraftig udvikling og der udgives derfor meget pædagogisk litteratur om forskellige elementer af udviklingen. Denne udgivelse adskiller sig fra megen af den øvrige litteratur ved at være konkret, jordnær og praktisk orienteret frem for teoretisk. Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden og forfatternes praksiserfaringer er lette at overføre til anvendelse på ens egen skole.