Håbet

Den navnløse fortæller ryger hash, drikker tæt og fælder træer med andre arbejdsløse i Arden for at optjene dagpenge. En dag oplever han noget, der får ham til at løbe fra skoven, og får ham til at mindes sit livs mange op- og nedture. For læsere af korte, minimalistiske romaner og fortællinger om mennesker på kanten af samfundet.

Det meste af handlingen foregår i Himmerland, hvor den navnløse fortæller vokser op med et væld af karakterer som "Finn 50%", "Ole Gren" og "Mælke-Arne". Fortælleren "ender ofte på vildveje", som en håndlæser beskriver ham, og gennem bogen fortælles, uden nogen særlig struktur, om en barsk barndom og en ungdom fyldt med druk samt salg af stoffer.

Fortælleren bærer ikke noget navn, men de mange fortidsglimt, som svulmer med bipersoner, lig enhver fortælling fra virkeligheden, giver anledning til at tro, at stoffet er autobiografisk. Desto mere utroligt og flot er det, at misbrug, fattigdom og psykisk sygdom skrives frem i denne fine roman uden sentimentalitet eller ynk. Kenneth Jensen beretter nøgternt og skarpt, og alligevel ofte med et glimt i øjet - samt, som det hedder i titlen: håb!.

Jensens stil er en art Hemingway i en mere ordknap udgave - og med mere fokus på underklassen, mindre på maskuliniteten. Man kommer også til at tænke på en forfatter som Jacob Skyggebjerg, fx med Vor tids heltTragedie plus tid. Indholdet i "Håbet" er nært beslægtet med Jensens debut, Tragedie plus tidJensens stil er en art Hemingway i en mere ordknap udgave - og med mere fokus på underklassen, mindre på maskuliniteten. Man kommer også til at tænke på en forfatter som Jacob Skyggebjerg, fx med Vor tids helt. Indholdet i "Håbet" er nært beslægtet med Jensens debut, .

Læs hele vurderingen