Bøger / skønlitteratur / noveller

H.C. Andersen og damen med saksen : tolv udvalgte eventyr og historier


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2004

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 4. nov. 2004

Denne samling eventyr er primært henvendt til voksne. Man har bibeholdt den originale retskrivning, og flere af eventyrene hører til H.C. Andersens vanskeligste. Eventyrene kan naturligvis findes i andre samlinger, men denne samling udmærker sig ved sine smukke, fabulerende og originale illustrationer. Hvert eventyr indledes med et papirklip, som ikke bare er ornamentalt, men også indbyder til at gå på opdagelse i detaljen. Der er forholdsvis enkle klip og meget snørklede klip, men alle byder på en personlig tolkning og meddigten. Klippene vrimler med symboler; mange af dem fra det kristne univers. De rummer både det muntre og det alvorlige, det ophøjede og det jordbundne og det sensuelle. Englene fx med de menneskelige ansigtsudtryk og de store bagdele er yderst jordnære. Kunstnerinden Dorte-Maria Kræmmer Møller og hendes klip præsenteres i et forord. Ligesom H.C. Andersens eventyr giver anledning til mange tolkninger, rummer også klippene mange lag, og slægtskabet understreges af, at både H.C. Andersen og "damen med saksen" er flettet ind i flere af klippene.