Bøger / faglitteratur / biografier

Guldsmed i generationer : rundt om udvalgte guldsmede og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag


Beskrivelse


Biografier der i nogle tilfælde omhandler enkelte guldsmede og i andre slægter af guldsmede. Der omtales i alt 57 guldsmede født i perioden 1736-1966.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2013

af

af

Rikke Bruun

d. 14. maj 2013

Læsere med interesse for sølv- og guldsmedebranchen fra en historisk vinkel vil finde megen viden om smede og deres efterkommere over en periode på mere end 200 år. Bogen kan desuden bruges som et opslagsværk på de enkelte smede.

Bogen indeholder 57 portrætter af sølv- og guldsmede med virke i Danmark fra de sidste mere end 200 år; ved fødselsår strækker de sig fra 1736 til 1966. Portrætterne kommer rundt om hele mennesket og fortæller dermed både om deres faglige virke som sølv- og/eller guldsmed og deres privatliv og slægt i det omfang, det har været muligt at skaffe oplysninger. Det er tydeligt, at der ligger et kæmpe researcharbejde bag bogen, som også kildefortegnelsen vidner om, hvilket gør detaljerigdommen i portrætterne stor. Tilsammen giver portrætterne et indblik i sølv- og guldsmedehistorien - ikke mindst i sammenhæng med forfatterens tidligere udgivelser.

Forfatteren har tidligere udgivet Hvis det kan more Dem, saa..., 2010, om de første kvindelige sølv- og guldsmede i Danmark, Hr. guldsmed Otto Strange-Friis og frue, 2011, samt Med titel af guldsmed, 2012, om guldsmede og deres efterkommere med samme fag.

En grundig researchet bog, der både fortæller om danske sølv- og guldsmede og deres virke, men som også giver et portræt af smedene som privatpersoner. Målgruppen er dog nok forholdsvis smal.