Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Guldgåsen


Beskrivelse


Manden sender på skift de 3 sønner i skoven efter brænde. Kun Hans deler ud af madpakken, da en sulten gammel mand viser sig. Lønnen er en guldgås. Flere vil stjæle en fjer fra guldgåsen, men de hænger fast på den, og Hans har pludselig en hale af personer efter sig. Det får den sure prinsesse til at grine.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 5. maj 2009

Bogen hører til serien Flachs - første læsning. Den har en lix 6,3 og henvender sig til de mange begynderlæsere fra slutningen af 1. klasse, ca. 6 år.

Eventyret er en gendigtning af Brdr. Grimms eventyr. De mange farverige illustrationer dominerer seriens bøger. Teksten er sat i små afsnit bestående af 6-8 ord, sproget er enkelt, og der er anvendt gentagelser. En tilhørende illustration er sat ved tekstblokken. Det bevirker, at teksten fremstår let og overskuelig at læse. Eventyrgenren er kendt af målgruppen, hvilket også letter læsningen. Eventyret drejer sig om at være gavmild og åben over for andre mennesker. Det handler om manden, der på skift sender sine sønner i skoven efter brænde. Kun den yngste deler ud af madpakken, da en sulten gammel mand viser sig. Lønnen er en guldgås, som de andre personer prøver at stjæle. De hænger fast, da de rører gåsen, og den yngste søn, Hans, har pludselig en hale af personer efter sig. Det bevirker, da de kommer til den sure prinsesse på slottet, at hun ikke kan lade være med at grine. Der bliver holdt bryllup, og Hans får prinsessen.

Bogen har samme kulørte layout som seriens øvrige 15 bøger. Der er flere letlæselige eventyr på bibliotekerne med et mere nuanceret sprogbrug, der bevirker, at indholdet bliver mere sprudlende og interessant. De henvender sig til lidt ældre børn fra 3. klasse.

Bogens hardcover og farverige omslag vil fange begynderlæsernes interesse. Børnene kender genren, og de vil opleve, at de selv kan læse en rigtig bog.