Grundstof : digte

Bag den solide titel Grundstof kredser lyrikeren Niels Hav om en omverdensforståelse, om det at være midtvejs i livet, om lykke og kærlighed, om at se tilbage på stort og småt i tilværelsen, om den forgangne tid som nu bare er uigenkaldeligt forbi. Lidt resignerende sortsyn og måske også lidt mistrøstigt, lidt mere i mol end i dur, også indimellem tekster om det at være digter, at reflektere over digtningen som udtryksform og ikke mindst som her at skrive digte om det. Nærværende samling i fem suiter, hvis titel måske skal illustrere en bagvedliggende søgen efter erkendelse og oprindelighed, følger efter ni års pause fra lyrikken, senest udkom Når jeg bliver blind, 1995. NH præsenterer ofte undervejs en ganske karsk eller besk form for humor, der kommer op til overfladen ofte med præg af forfatterens sikre greb om sproget: en billeddannelsens lethed bagved hvilken man måske fornemmer sproglig arbejdsomhed og disciplin. En samling med en egen indre tone af musikalitet, der vinder ved genlæsning, oplagt og velformuleret, som den er ud i de fleste hjørner og kroge af Havs digteriske univers. Herfra synes digterens verden altså at gå. Det er ikke uvedkommende, fjernt eller på anden måde perifert og ligegyldigt for den interesserede lyriklæser.

Læs hele vurderingen