Bøger / faglitteratur

Grundbog i turisme


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Antologi om turisme skrevet af 15 forskere fra forskellige grene af turismefaget. Det er den mest grundige og videnskabelige baserede grundbog om turisme på dansk jeg indtil nu er stødt på, og forordet karakteriserer da også bl.a. bogen sådan: "Det er derfor tale om en grundbog, som i helhed eller uddrag kan anvendes af personer, der ønsker at opnå en dybere forståelsesmæssig indsigt". Anders Sørensen, der er lektor ved Handelshøjskolen, Center for Leisure Management Research er redaktør og skriver selv forord og et introducerende afsnit om "Turisme som samfundsfænomen og vidensfelt". Herefter er bogen i 3 dele, hvor første del hedder "Fænomenet" og netop søger at definere og teoretisk indkredse turismens mangfoldige aspekter. Her skriver fx Can-Seng Ooi om bl.a. turistadfærd i sit indlæg: "Fra ignorant til intelligent turist: decentrering og recentrering af kulturer". 2. del redegør for turismen set som erhverv, her skriver fx Szilvia Gyimóthy om kvalitetsdefinitioner i turismebranchen. 3. del hedder "Destinationen", og Anders Sørensen skriver, at denne del "anskuer turisme som lokaliseret udfoldelse, både hvad angår erhvervsmæssige muligheder og udfordringer ...". Antologi, der fint kan bruges af studerende på flere niveauer, dog mindst godt handelsskoleniveau, men bogen er sikkert også et inspirerende teoretisk input til de som arbejder mere praktisk med turisme som erhverv.