Bibliotekernes vurdering
d. 24. feb. 2000
af
af
Steen Agger (skole)
d. 24. feb. 2000
I 1998 udkom to bøger af samme type. De hed Gisp! Din krop i nærbilleder og Gys! En stor bog om den mikroskopiske verden. De handlede om diverse småting på og i det menneskelige legeme. Denne gang drejer det sig om forskellige planter og dyr, der kan være farlige eller ubehagelige for os: Myg, slanger, brændenælde, piratfisk, gopler, bier osv. Bogen er udformet som en slags gættekonkurrence. På hvert opslag findes et stort farvefotografi af den plante eller det dyr, man skal gætte navnet på. Der er også en tekst, der skal lede læseren i den rigtige retning. Når man har gættet, kan man vende en flap og finde en tekst, der fortæller om det pågældende emne. Et sjovt tilbud for nysgerrige børn, som både kan hygge sig med bogen og lære lidt biologi samtidig. Kan læses fra 5. klassetrin.