Bøger / faglitteratur / biografier

Grønlænderinden


Beskrivelse


Beretningen om Maria Meyers (f. 1933) lange liv i Grønland før og nu. Født i en traditionel fangerfamilie og senere en mønsterbryder, der kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men også om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2014

af

af

Anny Skov Madsen

d. 25. mar. 2014

Det er noget så sjældent som en personlig biografi om en fremtrædende grønlandsk kvinde. Den fortæller om udviklingen i Grønland fra 1930'erne til i dag, og den kan formidles til biografilæsere og de, der interesserer sig for Grønlands historie.

Maria Meyer (født Holm) blev f. i 1933 i Nuuk. Hun voksede op i en traditionel fangerfamilie med petroleumslampe, tørret sælkød og naturalieøkonomi og fik tidligt kendskab til jagt, fiskeri og kvindernes fysiske arbejde. Men hun var en mønsterbryder, og via sin flid og intelligens fik hun mulighed for at komme til København for at uddanne sig. Herfra tog hun videre som aupair til bl.a. Tyskland, London og Paris. Hun repræsenterede Danmark i forskellige PR-fremstød. Da hun blev gift med en dansk mand, vendte hun tilbage til Grønland. Her engagerede hun sig i kvindeforeningsarbejdet, blev bl.a. borgmester i Nuuk og formand for Røde Kors. Beretningen skifter mellem Marias nuværende liv som aktiv pensionist og hendes lange begivenhedsrige liv, hvor der samtidig fortælles om den kolossale udvikling, der er foregået i Grønland. Beretningen er fortalt til journalist Christel Lüttichau, og det er hendes første bog. Mange fotos.

Andre bøger om fremtrædende grønlændere er P. Rosing: Jonathan Motzfeldt og Hans Lynge.

Det er en levende personlig beretning om grønlænderen Maria Meyers begivenhedsrige liv, der også fortæller noget centralt om Grønlands historie og udvikling samt forholdet til Danmark fra 1930'erne til i dag.


Jyllands-posten

d. 30. juni 2014

af

af

Lars Ole Knippel

d. 30. juni 2014