Bøger / faglitteratur / opskrifter

Grønkål på nye lækre måder


Beskrivelse


Baseret på opskrifter indkommet til Familie & Samfunds grønkålskonkurrence i 2002.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2004

af

af

Winni Thorup

d. 2. mar. 2004

Forbrugerorganisationen "Familie & Samfund" udskrev i 2002 en konkurrence i danmarksmesterskabet i grønkålsretter. Konkurrencens formål var at udbrede kendskabet til den traditionelle danske grønsag, inden den helt forsvinder fra de danske middagsborde, og bogen er en samling af nogle af de 150 opskrifter der indkom. Selv husker jeg med gysen min barndoms grønkålssuppe, og jeg må indrømme at som hos mange andre, har spinaten overtaget grønkålens plads i mit køkken. Men nu skal den have en chance. Boller med grønkål ser nemlig lækre ud. Ligeledes grønkålssalat med grillede grønsager, lakseruller med grønkålsfløde, og fetatærten ser heller ikke værst ud. Efter et forord om behandling af grønkål og lidt om hvorfor den er så sund følger opskrifter på Grønne retter og tilbehør, Fisk, Svinekød, Okse og lam, Fjerkræ og Brød & kager. Bogen har intet register, men man finder nemt opskrifterne, som alle har et stort farvefoto af den færdige ret. Bogen er en fin inspiration og anledning til at genopdage en af vore ældste køkkenurter.