Dystopiske fremtids- og naturdigte som appellerer til læsere af moderne dansk digtning

.

Digte som befinder sig i rummet mellem det håndgribelige konkrete og en mystisk fremtidsvision hvor "De" kommer tilbage til jorden. Genremæssigt er her tale om en dystopisk økopoesi hvor elementer som mekaniske kroppe, truede dyr og den hvide natur spiller en fremtrædende rolle. Bl.a. i linjer som "Hvalerne græder/Tigeren forsvinder/I undertal løber den væk" . Digtene, som er inddelt i to kapitler, er karakteriserede ved korte sætninger og ofte kun enkelte ord eller stikordslignende udsagn. Bogens sidste digt har desuden et grafisk udtryk, som man kender det fra systemdigtningen. Forfatter Glenn Christian (f. 1976), er uddannet fra forfatterskolen i 2007 og debuterede i 2008 med 

Det hjemlige

---

---

. Senest kender man den anmelderroste 

Mudret sol

---

---

. Bogen har et ørkenlignende omslag og layout, kreeret af Rasmus Graff

.

Omend smal litteratur i størrelse så fylder bogen i kvalitet. Absolut en af de mest spændende digtere blandt den nyere generation. Ofte overraskende og original billedrigdom som man bliver fanget af

.

Relevant at sammenligne med økopoetiske skrifter som 

Digte 2014

---

---

 og 

Det lille robotøje siger

---

---